Beskrivelse
2-dages keramik kursus med overnatning i det historiske hus og mulighed for saunagus
På dette kursus får du mulighed for at arbejde med basale teknikker indenfor keramik. Du får guidning i at sætte dit personlige præg på din keramik, og dermed skabe dine egne unikaer.
Såfremt du ønsker det, får du en introduktion til drejning samt egen tid ved drejeskiven, hvor du prøver kræfter med denne særlige teknik.
Kurset er baseret på små hold med max. 4-5 deltagere i rolige og hyggelige omgivelser. Vi arbejder helt bevidst med små hold, da det giver mere tid til personlig vejledning samt plads til ro og fordybelse:
- Vejledning samt demonstration af forskellige teknikker.
- Nærvær samt frihed til at lave det, som du ønsker indenfor det mulige.
- Mulighed for overnatning og morgenmad i det historiske hus, nyde haven og landsbymiljøet, evt. besøge vores får, der græsser i landsbyens frugtplantage.
Undervisningen tilpasses dit niveau, – uanset om du er nybegynder eller før har arbejdet med keramik. Der er med andre ord ingen forudsætninger for deltagelse, – blot lysten til at lege med ler og mærke håndværkets positive virkning på sindet.
Kursusprogram:
Dag 1:
Vi starter ca. kl. 10 med lidt kaffe/the og snack i min lille keramik butik/værksted, hvor I kan finde inspiration til det efterfølgende arbejde i værkstedet.
Herefter går vi i værkstedet, hvor du kan vælge at arbejde med følgende teknikker:
Formiddag:
- Pladeteknik
- Modellering
- Kvætseteknik – keramik skabt ved hjælp af forme
- Dekoration
- Pølseteknik
- Pinch teknik
Frokostpause:
- kl. 12.30 -13:00 Frokosten består typisk af brød, stegt kylling , hjemmelavet guacamole eller tzatziki, æg fra egne fritgående høns, samt grønt fra køkkenhaven i sommer sæsonen. ( Skriv gerne hvis I har nogle allergier jeg skal tage hensyn til)
- Hvis du/I har lyst, spiser vi sammen i det hyggelige bondekøkken eller i haciendaen i haven, når vejret er til det.
Efter frokost:
- Introduktion til drejning
- Hver deltager får efter tur egen tid ved drejeskive, hvis du har lyst. Mens to drejer, er der tid til at forfine formiddagens keramik med dekoration, Sgraffito, male evt. med begitningsfarver m.m.
- Vi slutter ca. kl. 15, hvorefter I er velkomne til at arbejde videre i værkstedet på egen hånd.
Dag 2:
Vi starter ca. kl. 9:30 med en lille opsummering fra dagen før. Herefter tilrettelægger vi dagen sammen i forhold til de teknikker, som I lærte på dag 1, som I ønsker at arbejde videre med i løbet af formiddagen.
Der er også mulighed for at prøve teknikken med at støbe i gips forme, få en gennemgang om brugen af glasurer, brug af keramikovn samt andre ”keramik-staldtips”, hvis du drømmer om at starte dit eget keramikværksted.
Vi spiser frokost ca. kl. 12-12:30
Efter frokost er der atter mulighed for at sætte sig til drejeskiven eller arbejde med forskellige dekorations teknikker på de emner, som du lavede om formiddagen.
Vi slutter dagen ca. kl. 14 med valg af glasur farve og siger herefter pænt farvel og på gensyn.
Efter kurset glaserer og brænder jeg din keramik.
Jeg giver dig besked, når din keramik er klar til afhentning eller forsendelse (imod betaling) cirka 4 uger efter kurset.
Pris: 3.095 kr. per deltager inkl. 1 overnatning i delt dobbeltværelse, ønskes en ekstra overnatning er prisen 750kr. pr. værelse
I har et veludstyret bondekøkken i huset, hvor I kan lave morgenmad og aftensmad, der er også mulighed for at spise på de nærliggende restauranter i Helsinge (1,2km. herfra)
Kursus prisen inkluderer 2 kg ler. Du kan købe ekstra stentøjsler fra 135 kr. pr. kg. samt støbeler for 180 kr. pr. emne. Tilkøbsprisen er inklusiv efterfølgende glasering samt to brændinger.
De færdige keramik ting sendes gerne imod betaling.
Forplejning i form af kaffe, the, saft, vand snack under hele kurset, samt 2x frokost er inkluderet i prisen.
Jeg glæder mig til at give dig et indblik i keramikkens verden med hygge, nærvær og kreativitet.
Du er velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har særlige ønsker eller spørgsmål.
Kurserne gennemføres både på hverdage og weekender.
Børn over 12 år er velkomne
Kurset kan også bookes uden overnatning for 2750kr. pr person.
Lyder det spændende eller har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig.
Bestil dette kursus til dig og dine venner
Udfyld formularen herunder, så kontakter jeg dig vedr. et privat 2-dages keramik kursus med mulighed for overnatning for max. 4 personer.
Bemærk: I tilfælde af, at du kommer til skade under kurset, skal du være dækket af din egen ulykkesforsikring!