Drejekursus for begyndere (2 personer pr. hold)

1.450,00 kr.

Beskrivelse

Drejekursus for begyndere ( 2 personer pr. hold) med mulighed for privat kursus

Drømmer du om at prøve den udfordrende drejekunst, mærke leret forme sig i hænderne og opleve den positive virkning på sindet ved dette fascinerende håndværk? Så er dette kursus måske noget for dig.

I et roligt tempo guides du gennem de grundlæggende drejeteknikker: Forberedelse af leret, brug af elektrisk drejeskive, værktøj, centrering, optræk og formgivning af mindre brugsgenstande så som kopper, skåle, fade og sæbeskål.

Du får mulighed for at dreje i forskellige ler typer. Du sidder ved din egen drejeskive, så du kan øve teknikkerne i ro og mag, mens jeg står til rådighed for sparring.

At mestre drejekunsten kræver grundlæggende teknik, tålmodighed og en masse timer ved drejeskiven, hvor du fokuserer på at finde din stil til at skabe smukke keramik emner.

Kurset afholdes løbende efter forespørgsel både på hverdage og i weekender. Derudover kan kurset arrangeres som et privat kursus på en ønsket dato.

Undervisningen tilpasses dit niveau, – uanset om du er nybegynder eller før har arbejdet med keramik. Der er med andre ord ingen forudsætninger for deltagelse, – blot lysten til at lege med ler og mærke håndværkets positive virkning på sindet.

Hvad er inkluderet?

Undervisning, materialer samt efterfølgende afdrejning, glasur og to brændinger.

Forplejning i form af kaffe, the, saft, vand snack under hele kurset.

Gratis parkering langs stengærdet på Stenhavevej 4 eller på gårdspladsen foran huset ved Nejlinge Keramik.

Praktisk information

Program

Varighed: 4 timer
Deltagere: 2 personer

Hvis der imod forventning ikke er 2 personer tilmeldt på dagen, flytter jeg kurset til en anden dag, hvor du kan.

Der er varmeapparat i værkstedet, men i de kolde vintermåneder er det godt med varmt tøj.

Vigtigt: Det er en stor fordel at have helt kortklippede negle, samt tøj/sko på, der må blive beskidt. Jeg har forklæde du kan låne.

Hvis du har pacemaker kan det være risikabelt at bruge elektrisk drejeskive.

Efter kurset afdrejer jeg op til 4 keramik emner efter dit valg. Din keramik bliver brændt og glasereret i den farve, som du vælger.

Jeg giver dig besked, når din keramik er klar til afhentning eller forsendelse (imod betaling) cirka 4 uger efter kurset.

Børn over 12 år er velkomne.

Der kan også bookes med overnatning i det historiske hus med morgenmad og evt. forlænges til 2 dages kursus. Skriv eller ring og få en snak om mulighederne.

Kontakt mig vedr. dette kursus

Udfyld formularen herunder, så kontakter jeg dig vedr. et Drejekursus.

    Bemærk: I tilfælde af, at du kommer til skade under kurset, skal du være dækket af din egen ulykkesforsikring!