Beskrivelse
Kombikursus med intro til drejning
Dette kursus er det mest populære som familie eller veninde hyggetur, og specielt for dig, der er nysgerrig på at afprøve forskellige teknikker indenfor keramik i rolige og hyggelige rammer hvor alle kan være med.
Du får guidning i at sætte dit personlige udtryk på dine keramikemner og bliver fortrolig med teknikkerne. Derudover får du mulighed for en introduktion til drejning samt egen tid ved drejeskiven, hvor du prøver kræfter med denne særlige teknik.
Kurset er baseret på små hold med max. 4-5 deltagere med fokus på:
- Individuel vejledning samt mulighed for at lære forskellige teknikker.
- Tid til fordybelse, samt frihed til at lave det du ønsker indenfor det mulige.
Undervisningen tilpasses dit niveau, – uanset om du er nybegynder eller før har arbejdet med keramik. Der er med andre ord ingen forudsætninger for deltagelse, – blot lysten til at lege med ler og mærke håndværkets positive virkning på sindet.
Hvad er inkluderet?
Undervisning, 1.5 kg. ler samt efterfølgende glasur og to brændinger.
Forplejning i form af kaffe, the, saft, vand snack under hele kurset.
Gratis parkering langs stengærdet på Stenhavevej 4 eller på gårdspladsen foran huset ved Nejlinge Keramik.
Praktisk information
Program
Hvis der imod forventning ikke er 4 personer tilmeldt på dagen, flytter vi kurset til en anden kursusdag, hvor du kan.
Husk: Madpakke, Praktisk tøj, indendørs sko. Jeg har forklæde, som du kan låne.
Det er en fordel at have helt kortklippede negle, hvis du skal prøve at dreje.
Vi starter i min lille keramik butik/værksted, hvor I kan finde inspiration til det efterfølgende arbejde i værkstedet.
Herefter går vi i gang i værkstedet, hvor du kan vælge at arbejde med nogle af følgende teknikker:
Formiddag:
- Pladeteknik: Teknik til at lave brugsting fx. kopper, skåle, lysestager, vaser.
- Modellering
- Kvætseteknik – keramik skabt ved hjælp af forme fx. skåle, fade, kakler.
- Dekoration: Evt. lave aftryk med blade eller blomster fra haven.
- Kurinuki: Japansk skære teknik.
- Pinch teknik: Forme ler intuitivt dynamisk med hænderne.
Frokostpause
- Cirka kl. 12.00 -12:30 (Medbring gerne din egen madpakke, jeg har køleskab, mini ovn og mikroovn).
- Vi spiser sammen i det hyggelige bondekøkken, eller ude i haciendaen i haven når vejret er til det, der er også mulighed for at gå en tur i haven og få luft frisk luft.
Efter frokost:
- Introduktion til drejning (Husk at have helt kortklippede negle)
- Hver deltager får efter tur egen tid ved drejeskiven, hvis du har lyst. Der er også tid til at forfine formiddagens keramik med dekoration, Sgraffito, og male evt. med begitningsfarve m.m.
Efter kurset brænder og glaserer jeg din keramik i den den glasurfarve du har valgt.
Jeg giver dig besked, når din keramik er klar til afhentning eller forsendelse (imod betaling) cirka 4 uger efter kurset.
Kursus prisen inkluderer 1.5 kg ler. Du kan købe ekstra ler hvis det imod forventning ikke er nok.
Kurset kan også bookes som privat kursus ved 4 personer på en ønsket dato.
Børn over 10 år er velkomne på dette kursus.
Der kan også bookes med overnatning i det historiske hus med frokost og morgenmad og evt. forlænges til 2 dages kursus. Skriv eller ring og få en snak om mulighederne.