Eksklusivt 2-dages keramik kursus for 2 personer med mulighed for overnatning

5.000,00 kr.

Beskrivelse

Eksklusivt 2-dages keramik kursus for 2 personer med mulighed for overnatning

Bemærk: Afholdelse af dette kursus kræver tilmelding af 2 personer. Kursus prisen er pr. person.

Få en unik oplevelse sammen, bare jer to.

På dette kursus får I mulighed for at arbejde med basale teknikker indenfor keramik. I får individuel guidning i at sætte jeres personlige præg på, og skabe jeres egen keramik, samt nyde de smukke og idylliske omgivelser.

Såfremt I  ønsker det, får I en introduktion til drejning samt egen tid ved drejeskiven, hvor I prøver kræfter med denne særlige teknik.

Kurset afholdes udelukkende for jer i rolige og hyggelige omgivelser. I får mere tid til personlig vejledning samt plads til ro og fordybelse:

  • Vejledning samt demonstration af forskellige teknikker.
  • Nærvær samt frihed til at lave det, som I ønsker indenfor det mulige.
  • Mulighed for overnatning og frihed til at arbejde videre i værkstedet om aftenen i det historiske hus, nyde haven og landsbymiljøet, evt. besøge vores får, der græsser i landsbyens frugtplantage.
  • Huset har et veludstyret bondekøkken, hvor I kan lave morgenmad og aftensmad. Der er også mulighed for at spise på de nærliggende restauranter.
  • Mulighed for at tilkøbe adgang til hyggelig stråtækt saunahytte, hvor I kan lave jeres egen saunagus.

Undervisningen tilpasses jeres niveau, – uanset om I er nybegyndere eller før har arbejdet med keramik. Der er med andre ord ingen forudsætninger for deltagelse, – blot lysten til at lege med ler og mærke håndværkets positive virkning på sindet.

Hvad er inkluderet?

Undervisning, 2 kg. ler pr. person. Der kan tilkøbes ekstra ler for 135 kr. pr. kg.

Individuel undervisning og demonstration af forskellige teknikker.

Forplejning i form af kaffe, the, saft, vand, frugt og snack under hele kurset.

Frokost, sund frokost begge dage basereret på grønt fra egen køkkenhave.

Ved overnatning har I frit adgang til at arbejde i værkstedet på egen hånd under hele opholdet.

Efterfølgende brænding og glasering af jeres keramik emner, som kan afhentes efter ca. 4 uger eller sendes imod betaling.

Afhentning på Helsinge station 1.2 km fra værkstedet, hvis I ankommer med offentligt transport.

Gratis parkering langs stengærdet på Stenhavevej 4 eller på gårdspladsen foran huset ved Nejlinge Keramik.

Praktisk information

Medbring: Indendørssko og praktisk tøj. Jeg har forklæde, som I kan låne.

Det er en fordel med helt kortklippede negle, især hvis I vil prøve at dreje.

Program

Dag 1:

Vi starter ca. kl. 10 med lidt kaffe/the og snack i min lille keramik butik/værksted, hvor I kan finde inspiration til det efterfølgende arbejde i værkstedet.

Herefter går vi i værkstedet, hvor du kan vælge at arbejde med følgende teknikker:

Formiddag:

  • Pladeteknik – fx kopper, vaser, skåle og andre brugsting.
  • Modellering
  • Kvætseteknik – keramik skabt ved hjælp af forme.
  • Dekoration
  • Pølseteknik
  • Pinch teknik
  • Kurinuki – Japansk teknik der betyder “at grave ud”.

Frokostpause:

  • kl. 12.30 -13:00 Frokosten består typisk af brød, stegt kylling, hjemmelavet guacamole eller tzatziki, æg fra egne fritgående høns, samt grønt fra køkkenhaven i sommer sæsonen. (Skriv gerne, hvis I har nogle allergier, som jeg skal tage hensyn til).
  • I spiser i det hyggelige bondekøkken eller i haciendaen i haven, når vejret er til det.
  • Mulighed for at gå en tur i den store have og finde inspiration og evt. planter til at lave smukke aftryk.

Efter frokost:

  • Vi fortsætter i værkstedet, og I lærer forskellige dekorations teknikker til at forfine formiddagens keramik med dekoration, Sgraffito, male med begitningsfarver m.m.
  • Vi slutter ca. kl. 15. Overnatter I hos os, er I velkomne til efterfølgende at arbejde videre i værkstedet på egen hånd.

Dag 2:

Vi starter ca. kl. 9:30 med en lille opsummering af Dag 1.

Herefter går vi i drejeværkstedet, og starter med en gennemgang og demonstration af de grundlæggende teknikker til drejning:

  • I sidder ved jeres egen drejeskive, og prøver den udfordrende dreje teknik. I bliver guidet af mig undervejs.
  • Har I ikke lyst til at dreje, er der mulighed for at fortsætte med at arbejde videre med de teknikker, som du lærte på dag 1.
  • Der er også mulighed for at prøve at støbe kopper i gips forme (180 kr. pr. emne).
  • Hvis du drømmer om at starte dit eget keramik værksted derhjemme, er der mulighed for at få en gennemgang om brugen af glasurer, brug af keramikovn samt andre ”keramik-staldtips”.

Vi spiser frokost ca. kl. 12-12:30.

Efter frokost er der atter mulighed for at sætte sig til drejeskiven eller arbejde videre med forskellige dekorations teknikker på de emner, som I lavede om formiddagen.

Vi slutter dagen ca. kl. 14:30, hvor du vælger, hvilke glasurer din keramik skal have. Herefter siger vi pænt farvel og på gensyn.

Efter kurset glaserer og brænder jeg jeres keramik. I får besked, når jeres keramik er klar til afhentning eller forsendelse (imod betaling) cirka 4 uger efter kurset.

 

Yderligere information:

  • Bemærk: Dette kursus bliver kun gennemført ved tilmelding af 2 personer.
  • Overnatning kan tilkøbes. Mérprisen er 375 kr. pr. person for et delt dobbeltværelse (i forbindelse med kursus).
  • Børn over 10 år er velkomne på dette kursus
  • Du skal være dækket af din egen ulykkesforsikring i tilfælde af du kommer til skade under opholdet.
  • Kursusprisen er pr. person.

 

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille dette eksklusive kursus for 2 personer?

Udfyld formularen herunder, så kontakter jeg dig vedr. et Eksklusivt 2-dages keramik kursus for 2 personer med mulighed for overnatning.