Keramik og meditation – Skab ro med hænderne

900,00 kr.

Beskrivelse

Skab ro med hænderne

Keramik & meditation · 22. august 2026

Giv dig selv fire timer med ro, kreativitet og fordybelse

Har du lyst til at sætte tempoet lidt ned og give dig selv en pause fra hverdagens mange tanker og gøremål?

På dette 4-timers kursus kombinerer vi guidet meditation og kreativt arbejde med ler i en rolig og sanselig proces.

Du behøver ingen erfaring med hverken keramik eller meditation. Du skal blot komme, som du er, og have lyst til at være kreativ og fordybe dig.

Vi begynder med ro

Vi starter med en guidet meditation, hvor du får mulighed for at lande i kroppen og slippe hverdagens tempo.

Der er fokus på åndedræt, afspænding og sanserne, så du kan finde ro og nærvær, inden vi går i gang med den kreative del.

Herefter introduceres du til den neurografiske metode gennem en enkel tegneøvelse på papir. Med rolige, intuitive streger og gentagende bevægelser skaber du et mønster, der stille og roligt tager form.

Du behøver ikke kunne tegne, og der findes ingen rigtige eller forkerte løsninger. Øvelsen handler ikke om at skabe en flot tegning, men om at mærke processen og give dig selv mulighed for at fordybe dig.

Når du har arbejdet med den neurografiske tegneøvelse på papir, tager vi metoden med videre over i leret. Her omsætter du dine egne mønstre og idéer til et personligt keramisk relief.

Du lader hænderne arbejde, og formen vokser frem undervejs – helt uden krav om perfektion.

Kreativ fordybelse med ler

Leret er et fantastisk materiale at arbejde med, fordi det inviterer til at bruge hænderne og sanserne.

Når du arbejder med de gentagende bevægelser og mønstre, får du mulighed for at fordybe dig i processen og lade tankerne træde lidt i baggrunden.

Det kan være en fin måde at skabe en pause fra hverdagens tempo og give plads til ro, nærvær og kreativitet.

Du skaber dit eget personlige relief

Under kurset skaber du et unikt relief i ler.

Du vælger selv former, mønstre og farver, så dit relief bliver helt dit eget.

Efter kurset bliver dit værk glaseret og brændt, så du efterfølgende kan hente det færdige resultat.

Relieffet kan for eksempel bruges som ophæng eller bordskåner – eller blot stå som et personligt minde om en dag med ro og fordybelse.

Det får du med

  • Dit eget personlige keramiske relief – inkl. glasur og brænding
  • Guidet meditation ved naturterapeut Signe Narp
  • Keramikundervisning ved keramiker Signe Qualmann
  • Alle materialer er inkluderet
  • Te, kaffe, saft, snacks og lidt sødt undervejs

Et lille hold med plads til dig

Vi er kun 4–6 deltagere, så der er god tid, ro og personlig vejledning undervejs.

Du behøver ingen erfaring – bare lysten til at give dig selv nogle timer med ro, kreativitet og fordybelse.

22. august 2026

4 timers kreativ fordybelse, meditation og keramik

Kun 4–6 pladser

Tilmeld dig og giv dig selv en dag med ro og kreativitet.

Bemærk: I tilfælde af, at du kommer til skade under kurset, skal du være dækket af din egen ulykkesforsikring!